En lille ny er hårdt for parforholdet - her er 4 gode tips til at styrke relationen

Når man lige har fået et barn, så starter man som oftest ud med at være i en lykkerus over, hvor skønt det er at have sat et lille, fantastisk væsen i verden. Denne kærlighed og lykke stopper ikke, men ofte bliver nye forældre overraskede over, hvor hårdt det rent faktisk er - og det kan gå ud over parforholdet.

Hvis I ikke er gode til at kommunikere og være der i den første tid som nye forældre, så kan det i værste tilfælde ende i skilsmisse, og det er der forhåbentlig ikke nogen af jer, som er interesserede i. Derfor er det vigtigt, at I ved, hvordan I skal gribe alle disse nye situationer an. Derfor kommer herunder 4 tips til at styrke relationen, selvom det kan virke svært i den helt nye hverdag med en lille baby.

Lav hjemmedates en gang imellem

Når man har fået et barn, så er det bare sværere at vække gnisten. Man gør ikke længere lige så meget ud af sig selv, og noget så simpelt som at tage på en date kan virke helt urealistisk, fordi der også er alt muligt praktisk i forhold til, hvem der skal passe babyen og den slags. Men faktisk behøver det ikke at være helt umuligt - hvis I prioriterer det, kan I nemlig lave nogle hjemmedates en gang imellem. Måske en gang om måneden.

Det er altså en date, som bare bliver i hjemmets rammer, men hvor I gør jer klar, som skulle I på en rigtig date ude i verden. Her tager I altså noget lidt finere tøj på end det, som I går med til hverdag, og så finder I ellers på en hyggelig date aktivitet, som I kan lave, når baby sover. Det kan være alt fra at lave en dejlig middag sammen til at spille nogle spil eller lave en form for hjemmebiograf.

Det kommer også an på, hvad I lige kan overskue. Men i hvert fald er det en god ide at bruge den slags mere romantiske tid med hinanden, så I husker hinanden på, at I jo også er kærester og er i en romantisk relation.

Undgå at snerre af hinanden

I en hverdag, som pludselig involverer et barn, bliver det sværere at få det hele til at hænge sammen. Der er et lille menneske, som I altid skal være der for, men det betyder ikke, at de resterende huslige pligter forsvinder, og oven i det så sover I nok heller ikke så meget, som I plejer. Alle disse ting blandet sammen kan også for mange gøre, at man generelt bliver lidt nemmere sur, og det kan hurtigt gå ud over partneren - og det skal det jo helst ikke. 

Så selvom det nok virker helt vildt svært, så bør I gøre alt, hvad I kan for ikke at komme til at snerre for meget af hinanden. Det kan virke som det eneste at gøre i øjeblikket, men i virkeligheden gør det ikke noget bedre at snerre, så hvis det er muligt, skal man meget gerne stoppe med det. Det kan nemlig gå hårdere ud over forholdet, end man måske lige tænker. 

Snak om hvordan I har det

Generelt så er en god hovedregel, at I skal være gode til at snakke om, hvordan I har det med det hele. Det vil selvfølgelig især være tanker, der involverer den lille nye, men I skal også bare blive ved med at snakke om alle de andre ting, som I oplever i hverdagen, og som kan være hårde. 

Hvis man glemmer at snakke med hinanden og have en god kommunikation, så bevæger man sig også længere væk fra hinanden, og når man i forvejen er blevet kastet ud i en helt anderledes situation med den lille baby, så kan det være endnu sværere at finde ind til hinanden. Men hvis man husker på hele tiden at mærke hinanden og have nogle gode, dybe samtaler om, hvordan det er at være blevet forældre - både det hårde og det fantastiske - så vil det med sikkerhed også være med til at styrke jeres relation og gøre kærligheden mellem jer endnu mere intens. Hellere snak for meget med hinanden end for lidt.

Den hårde tid som nye forældre varer ikke ved - husk hinanden på det

Det sidste, der kan styrke jeres relation og generelt gøre tiden som nye forældre lidt nemmere at overskue, er tanken om, at det jo ikke varer ved for evigt. I kommer selvfølgelig til at have dette barn for evigt, men det bliver ikke ved med at være så hårdt. Det er selvfølgelig helt vildt overvældende at have ansvaret for en lille baby, der slet ikke kan noget selv - både hvis det er det første barn, og hvis man har andre børn, der også skal passes - og derfor skal i lige huske hinanden på, at barnet bliver større en dag, og at jo større barnet bliver, jo mere tid har I til de ting, som I også godt kan lide at gøre. Både alene og med hinanden.

Så det er en blanding af, at I selvfølgelig skal nyde barnets første par år med hinanden, men at denne periode, som jo også er hård, ikke kommer til at vare ved for evigt. Det kan i hvert fald gøre det lidt nemmere at holde de hårde ting ud. 

Menu
Top