Sådan skaber du det perfekte lys på børneværelset - 4 gode råd

Børneværelset er en vigtig del af indretningen. Det kan dog være svært at finde ud af, hvordan indretningen skal være, da børn som regel har andre og anderledes behov end voksne mennesker. Dog er belysning altid en god idé at fokusere på. Det er der flere forskellige årsager til.

Du kan her finde gode råd til, hvordan du skaber det perfekte lys på børneværelset. Vælger du eksempelvis lamper hos Andlight er du også sikret et stort, spændende og flot udvalg, hvor der også findes mange børnevenlige alternativer.

Et børneværelse er både et rum, hvor der foregår vild leg og sjov. Det er samtidig også et rum, der skal bruges til afslapning og søvn. Det er derfor vigtigt også at tilgodese dette parameter, når man vælger det rette lys til børneværelset. Det er derfor ikke en god idé blot at vælge én lampe til hele rummet. Vælg derimod flere forskellige lamper, der alle tjener forskellige funktioner.

Vælg lys der skaber hygge

Det er vigtigt at have fokus på hygge, velvære og afslapning - også på børneværelset. Det er ganske fordelagtigt at vælge en lampe, der giver dæmpet lys som natlampe. Mange forældre prioriterer ikke natlampen til børn, men denne er dog ganske vigtigt. For mange børn kan det være en tryghed samt en sikkerhed at have mulighed for at tænde lyset ved sengen.

På den måde skal barnet ikke stige ud af sengen, før muligheden for lys byder sig. Mange børn har mareridt, og det kan derfor være rart og betryggende at kunne tænde lyset og se, hvad der (ikke) foregår i rummet.

Men hvorfor er det så vigtigt at vælge en lampe med et afdæmpet lys? Et dæmpet lys bidrager til en rolig atmosfære, en tryg stemning og et afslappende og rart miljø for barnet. Det kan således bidrage til at behovet for søvn hurtigere indtræder.

Der findes mange søde lamper, der er lavet af forskellige motiver. Det kan eksempelvis være en lampe, der forestiller en elefant eller en bil. Er barnet enten vild med elefanter eller biler, kan du med fordel vælge sådan en lampe. Det kan være fascinerende for børn at betragte lampen og på denne måde bliver lampen også personlig.

Vælg en lampe der giver god belysning

Det kan være en ganske god idé også at vælge en lampe, der har fokus på ekstra god belysning til børneværelset. Det gælder egentligt uanset, om der er tale om store skolebørn, der laver lektier, eller om det er mindre børn. Mange børn har netop brug for et skrivebord med en siddeplads, hvor de kan lave alt lige fra lektier til kreative udfoldelser.

Det kræver derfor godt lys, når de svære matematikopgaver skal løses, eller når tegningen skal farvelægges i den helt rigtige farve. Det skåner således også øjnene og bidrager til at passe godt på dem, når øjnene ikke behøver at anstrenge sig for at se, hvad der står i matematikbogen. Godt lys er alfaomega!

En lyskæde kan også være en god idé

En lyskæde er også et godt valg - og også til børneværelset. Mange børn vil lade sig fascinere af den lange kæde, der giver mange fine muligheder. Du kan eksempelvis vikle kæden om sengen, sætte den i loftet eller i vinduet. Det er en nem, billig og effektiv måde at skabe fin belysning på, der emmer af hygge. Det kan også være beroligende for barnet at have lyskæden tændt, når barnet skal sove.

Lysen fra lyskæden er så svagt, at det ikke vil være til gene for barnet og forstyrre den nattelige søvn. Det vil derimod være tryghedsskabende og skabe en hyggelig atmosfære, og således gøre at barnet føler, at rummet ikke er komplet mørkt. Det kan således både optimere dit barn - men i lige så høj grad også din - søvn. Det skyldes netop, at du som forælder kan undgå en masse unødvendige opvågninger.

Kan man finde inspiration på nettet til at vælge den rette belysning på børneværelset?

Der findes utallige steder på nettet - eksempelvis Pinterest og Instagram - hvor du kan tanke inspiration til dit barns børneværelse. Du kan med fordel også læse om, hvilke belysningsmuligheder du som forælder bør tilvælge på dit barns værelse. Der kan være mange fordele i at være godt klædt på fra start.

Du kan - afhængigt af barnets alder - også tage dit barn med på råd. Er der eksempelvis opstået nye eller andre behov for belysning – såsom en skarpere skrivebordslampe – er barnet netop den bedste til at videreformidle denne info.

Eller hvis barnet særligt godt lide bestemte motiver, og dermed vil finde tryghed i en lampe formet som eksempelvis en bil. Dette kan skabe glæde og gøre putningen nemmere.

Menu
Top